Hvad er bedste praksis for god virksomhedsledelse, og hvordan er den under forandring?

Før vi besvarer dette spørgsmål, så lad os starte med at besvare et andet meget grundlæggende spørgsmål: Hvad er god virksomhedsledelse, og hvad er dens formål?

I helt enkle vendinger, er god virksomhedsledelse de midler, som virksomheder bruger til at udøve selvkontrol for at levere effektiv ledelse, der støtter virksomhedens langsigtede succes. 

Ifølge ICSA sikrer god virksomhedsledelse også, at “virksomhederne har passende beslutningsprocesser og kontrolforanstaltninger til at holde interesserne i balance for alle virksomhedens interessenter (aktionærer, medarbejdere, leverandører, kunder og samfundet)“. 

Der er selvfølgelig en række forskellige modeller for god virksomhedsledelse rundt om i verden – blandt andet de angelsaksiske, kontinentale/germanske, japanske og nordiske modeller.  

Fælles for modellerne er, at god virksomhedsledelse i den moderne verden defineres af ledere, der er kompetente, ansvarlige, etiske og strategisk orienterede, i bestyrelser, der er sammensat af et bredt spektrum af medlemmer med et nuanceret syn på verden.  

Det giver os et pejlemærke – både for, hvad god virksomhedsledelse er, og den bedste praksis, der kræves for at udøve den. Hvis der er noget, de fleste af os kan blive enige om lige nu, så er det, at vores verden er under hastig forandring. Det betyder, at bestyrelsernes vaner og bedste praksis også kommer til at ændre sig. Men hvor meget skal de ændres, og hvordan kommer det til at ske?  

Udviklingen af bestyrelsen 

For nylig foretog det førende danske bestyrelsesnetværk Board Network en undersøgelse blandt nuværende bestyrelsesmedlemmer om, hvad de mener om spørgsmålet. De kom med nogle interessante svar.  

De 1.317 bestyrelsesmedlemmer fra 64 forskellige lande, der besvarede undersøgelsen, fortalte, at de er nødt til at:   

  • bruge mere tid på at “gøre deres arbejde”  
  • indføre disruptiv teknologi som standard  
  • udvikle større opmærksomhed omkring geopolitisk ustabilitet og klimaforandringer 
  • fortsætte med at øge diversiteten i bestyrelsen, hvad angår køn, alder og etnisk oprindelse 
  • fortsætte med at øge fokus på etiske standarder  

Det fremgår tydeligt af dette syn på fremtiden for bestyrelserne, at der er brug for en hurtig tilpasning af arbejdsmåderne: 

  • Hvis bestyrelserne vil have mere tid til at udfylde deres rolle og leve op til strenge nye standarder 
  • Hvis de ønsker at vide mere om ny teknologi 
  • Hvis de er seriøse omkring at sætte mål for bæredygtigheden – så har de brug for værktøjer, der sætter dem i stand til at analysere forretningsmæssige risici fra flere kilder og blive hurtigere til at afdække handlingsrettede indsigter  
  • Hvis de ønsker at blive mere mangfoldige, finde bedre måder til at samarbejde og støtte kollektiv beslutningstagning 

En praktisk vej frem 

Grundlæggende betyder alt dette, at bedste praksis for fremtidens bestyrelse ikke kræver mere end et ændret syn på omverdenen og bestyrelsens sammensætning. Den har brug for at blive drevet frem af moderne, digitalt støttede arbejdsmåder, der afspejler de skiftende tider og gør det lettere at samarbejde, og som støtter flere måder til at arbejde hurtigere og smartere.  

Hvis du gerne vil se nærmere på disse spørgsmål, er der meget om dette emne i vores nye e-bog – Disse vaner har effektive bestyrelser. 

Du kan også klikke her for at få mere at vide om vores digitale bestyrelsesportal – en samarbejdsplatform, der sætter bestyrelser, ledergrupper og andre vigtige interessenter i stand til at navigere under komplekse og stadigt skiftende udfordringer.