Bestyrelsesarbejde i Corona-krisen: Hvad bestyrelsen bør have på dagsordenen i efteråret 2020

Hvad sker der med bestyrelserne seks måneder efter, at coronapandemien brød ud? Er vi på vej mod the new normal? Er bestyrelsesarbejdet blevet påvirket i en positiv retning i det, der ellers har været en meget krævende og udfordrende tid for virksomheder, ejere og medarbejdere?

Blogindlæg af Toril Nag, koncerndirektør i Lyse AS

Her i november er det otte måneder siden, Norge og flere andre lande lukkede ned på grund af coronapandemien. Siden da har vi i privaten både beboere og i virksomhederne været gennem en dramatisk omstilling af hverdagen. Vi har måttet tænke og handle på nye måder både derhjemme og – da landet gradvist blev genåbnet – på arbejde og skole. Mange virksomheder er bukket under, fordi indkomstgrundlaget blev revet væk. Mange har mistet deres arbejde. Nogle får aldrig det job tilbage, som de havde i marts. Arbejdstid, arbejdssted og arbejdsform er blevet vendt på hovedet.

Toril Nag om bestyrelsesarbejd i Corona-krisen
Toril Nag stiller spørgsmålet, om bestyrelsesarbejdet kan have ændret sig i en positiv retning i det, der ellers har været en meget krævende og udfordrende tid for virksomheder, ejere og medarbejdere?

Men hvad med bestyrelserne?

Men hvad med bestyrelserne?  Laver bestyrelserne det samme som før – eller må vi også erkende, at vi er på vej mod ”the new normal”, hvor en del af de kriseaktiviteter, som de fleste bestyrelser gik igennem lige efter nedlukningen, faktisk er noget, vi skal have med os videre fremover? Og kan det faktisk være, at bestyrelsesarbejdet kan påvirkes positivt af det, der ellers er en meget krævende og udfordrende tid for virksomheder, ejere og medarbejdere?

Bestyrelsesarbejdet ændres: Er digitale bestyrelsesmøder ”the new normal?

Det påvirker naturligvis det praktiske. Generalforsamlinger er for længst blevet digitale. Digitale bestyrelsesmøder fungerede så godt under nedlukningen, at mange bestyrelser beholder formatet i hvert fald for nogle af møderne. Den nye mødeform mindsker behovet for rejser og kan også ændre rytmen ved, at fysiske heldagsmøder i nogle tilfælde erstattes med et par kortere digitale møder. De bestyrelser, der ikke allerede havde taget digitale værktøjer i brug til bestyrelsesmødeindkaldelser, bestyrelsesdokumenter, underskrivelse af mødereferater osv., måtte til sidst tage skridtet over i det digitale.

Mange synes, at overgangen var en forbedring og en forenkling. Behovet for at mødes fysisk er naturligvis stadig stort – men blandingen af digitalt og fysisk er nok blevet ”the new normal” i mange bestyrelser.

Vil du videre mere om, hvordan din virksomhed kan arbejde sikkert i en bestyrelsesportal?

Digitale bestyrelsesmøder - den nye norm for mage bestyrelser
En blanding af digitale og fysiske møder, vil sandsynligvis være den nye norm for mange bestyrelser

Bestyrelsesarbejde: Men ellers – laver bestyrelserne det samme som før?

Da pandemien ramte os, trådte de fleste bestyrelser ret hurtigt sammen. De talte om, hvad det betød for virksomheden. Det ligger jo i bestyrelsens ansvar. Hvordan kunne folk arbejde? Hvad skete der med kunderne? Får vi sendt vores varer ud? Har vi de rette værktøjer, til at medarbejderne kan få arbejdet gjort, og til at vores værdikæde rent faktisk fungerer? Vil vi overleve? Det var nogle af de spørgsmål, der var på bordet i mange bestyrelser i marts.

Situationen påvirkede naturligvis virksomhederne meget forskelligt. Restauranter og turisme har haft og har fortsat store udfordringer. Tele- og it-virksomheder har derimod aldrig oplevet større efterspørgsel.

Men nu – hvor nedlukningen er slut, men samfundet stadig er i ”the new normal”, hvor forudsætningerne for mange virksomheder har ændret sig dramatisk – så er der tre ting, som bestyrelserne i efteråret 2020 bør have højt på dagsordenen:


Tre ting, som bestyrelserne bør sætte højt på dagsordenen i efteråret 2020

Digital transformation

Den første – og indlysende – er digital transformation. De fleste virksomheder har været igennem digital evolution, men kriser er også en mulighed for forandring. Nye digitale værdikæder begynder faktisk at virke – fordi samfundet måtte have dem. Man har næppe brug for en krystalkugle for at forudsige, at bestilling på restauranter med QR-kode, betaling direkte med MobilePay (mobilbetaling) og øget brug af videokonferenceløsninger er kommet for at blive. Hvorfor skulle vi egentlig vente så længe på noget så oplagt? Det samme gælder boomet af onlinebestilling af dagligvarer. Bestyrelsen skal se styrken i denne type ændringer og forholde sig mere aktivt til den.

ændringer i brugeradfærd under corona-krisen
Bestyrelsen skal tage hensyn til ændringer i brugeradfærd og hvad det har at sige for virksomheden

Ændret omkostningsbase

Den anden indlysende er en ændret omkostningsbase. Langt de fleste bestyrelser i marts var bekymrede for og optagede af, hvordan nedlukningen af samfundet ville påvirke virksomheden. Dette fokus skal fortsætte – for tingene bliver ikke helt som før. Det kan og må medføre, at bestyrelsen ser med nye øjne på omkostningsbasen. Ikke mindst i lyset af den førnævnte digitale transformation.

Ændret kundeadfærd og kundebehov

Den tredje – som nok egentlig er den første og vigtigste – er kundeadfærd og kundebehov. Det, der driver samfundsændringer, er teknologi, regler og hvad folk vil betale for. Der er ikke noget som en krise, der kan påvirke folks adfærd. Hvad betyder det for vores virksomhed, at folk går mindre ud, men køber mere og dyrere mad på nettet? Hvad betyder det for vores virksomhed, at mange hjem organiserer sig, så mor og far kan arbejde hjemmefra? Hvad betyder det for vores virksomhed, at der er stor interesse for ferie i hjemlandet? Hvad betyder det for lancering af film og kultur, at folk vil se mere derhjemme?

Akut behov for at gøre tingene på andre måder

Nogle tror muligvis, at de ændrede kundepræferencer snart vil gå over, men det gør de ikke. For folk foretrækker normalt det, der er nemmest – hvis tilbuddet er lige så godt som før. Og forbedringen af de digitale værdikæder, der dækker folks behov – lige fra bestilling og betaling til levering – blev accelereret og perfektioneret gennem pandemien. Kunder, der før ikke kunne se fordelene ved at ændre adfærd, fik pludselig et stort og akut behov for at gøre ting på andre måder. Og når der er mange, der efterspørger forenkling, sker der ændringer med stor kraft.

Teknologiens muligheder er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for forandring. Ud over gode løsninger skal kunderne ville og kunne bruge teknologien. Som regel skal de lokkes og læres – men det, som adskillige konsulenter og marketingfolk ville have brugt år på, lærte virussen os på et par uger. Helt nye grupper bruger teknologi til helt andre ting end før pandemien, og det skete med rekordfart. Mere end nogensinde skal bestyrelserne gør brug af radaren og støtte og udfordre virksomhederne til at have endnu tættere kontakt med deres kunder og holde øje med tegn på ændringer i adfærden. De vil næppe forsvinde, selvom pandemien gør det